Min vej

Jeg vil vise hvordan jeg er kommet til det sted jeg er i dag og hvad det har krævet. 

                      Starten

Mejrup er der det hele startede. Jeg startede som 3 årig i Mejrup GU. Jeg havde mine forældre med på min side til "træning" og vi kørte ned til de lokale græsbaner.

Vi trænede om lørdagen klokken 10. Det var altid rigtig fedt at komme ned at spille bold. Jeg elskede det allerede dengang. Jeg fik mange gode venner og vi hyggede os med noget fodbold. 

Mejrup fodbold har for mig været hele starten og en af årsagerne til at jeg kan få lov til at spille hvor jeg spiller i dag. Det er jeg meget glad og taknemlig for. Der har igennem min tid i Mejrup fodbold været rigtig mange personer som ville hjælpe og gøre sådan at det var sjovt og fedt at komme til fodbold. 


                      Træning

Jeg har altid været en dreng som godt kan lide at træne og er fuld fokuseret når jeg træner. Jeg vil gerne opnå mest mulig læring af en træning

I Mejrup har jeg også spillet med nogle som også gerne ville udvikle sig og blive bedre. Vi har også haft nogle rigtig gode trænere som har gået op i vores hold og har taget tid til at lave en god træning

Vi har primært trænet tirsdag og torsdag i Mejrup også har jeg været på "FCM fodboldskole"/topcenter træning om onsdagen. Jeg har derfor haft en meget normal uge nor jeg har trænet holdtræning cirka 3 gange om ugen. 

                Selvtræning 

Jeg har brugt rigtig, rigtig mange timer på selvtræning. Det er nok også en af de store grunde til at jeg kan spille hvor jeg gør i dag. 

Jeg har også meget fodboldudstyr til selvtræning. Fodboldudstyr gør at jeg kan lave rigtig gode øvelser, så jeg kan udvikle mig mest muligt. Hvis du gerne vil have noget træningsudstyr i høj kvalitet kan du finde noget her

Jeg startede i en meget tidlig alder med at selvtræne, fordi det var det jeg vidste der gjorde den forskel om hvor man nåede til. 

Man kan selvtræner overalt. Jeg har gjord det i min have, græsbanerne i Mejrup, Campingpladser, på ferie og mange andre steder. 

Jeg havde sågar en lille notesbog, hvor jeg skrev ned hvor meget jeg havde trænet, hvornår og hvad jeg havde trænet. 

                  Svære tider

Jeg har i alt den tid jeg har spillet fodbold, haft mange rigtig gode tider. Men jeg har også haft nogle tider hvor det ikke har været lige fedt. Man skal nyde de gode tider og man skal kæmpe i de dårlige. 

Man skal have nogle nedture for at kunne blive den bedste udgave af sig selv. Det er vigtigt at man husker på at når der er en dårlig tid, skal der nok komme en god tid igen. Det er lidt ligesom aktiekurser. De går for det meste også op og ned. 

Hvis man mister lysten til noget som man har lavet i lang tid, er det en god ide at tænke over hvorfor man startede til det og hvorfor man har gået til det i lang tid. Så finder man hurtig ud af alle de gode ting ved at spille fodbold for eksempel.  

                       Mad

Jeg har i en tidlig alder også lært at spise rigtig inden kamp og efter kamp. Det er ikke noget som mine forældre har sagt jeg skulle, men jeg har altid godt ville det fordi jeg gerne vil have de bedste betingelser for at spille bedst. 

Mad er en del af en god præstation. Hvis man også ved med sig selv man har spist godt inden en kamp/træning så kan man også fokusere mere på det med bolden. 

Jeg spiser selv rigtig meget rugbrød, havregryn og banan inden en træning/kamp. Det ved jeg at der er meget energi i. 

                Lyt efter din krop

Det er vigtigt at lytte efter sin krop. Jeg er selv blevet bedre til det end jeg engang har været. 

Der var engang hvor jeg følte mig presset til at skulle træne fordi jeg gerne selvfølgelig gere ville nå mine mål, men hvis ens krop ikke kan følge med til det, er det bedre at tage en ekstra fridag. 

Hvis ens krop ikke er udhvilet nok og klar til at spille, er det bedre at du lader være med at træne. Dine muskler bliver kun svagere af det og mere trætte. Det er bedre du venter en dag ekstra og du så kan træne på "fuld smadder". 

                    Udtagelse

Udtagelser har jeg efter hånden været til nogle gange. Til en udtagelse handler det om at vise sig frem og vise hvad man er god til. 

Til alle dem udtagelser jeg har været til, er jeg alle gange blevet udtaget. Men det er også vigtigt at hvis man ikke bliver udtaget så skal man bare blive ved med at "klø" på, så du kan vise at det var forkert at de ikke udtog dig. 

Du skal hele tiden holde hovedet højt og vise at når der er en dør der lukker, så åbner der en anden. Der er altid en vej til at blive bedre og udvikle sig. 

I stedet får at "gå ned med flaget" og blive træt af det hele, så kan du bruge det som motivation til at træne endnu hårdere næste gang og være endnu mere fokuseret. 

                     Familie

Min familie har hjulpet mig rigtig meget i forhold til at støtte mig. Specielt i de svære tider, har de været gode til at hjælpe mig og komme med opmuntrende ting. 

Jeg er meget taknemlig overfor at de vil køre med mig minimum 4 gange om ugen, når jeg skal til kamp eller træning. De betyder rigtig meget, fordi ellers ville jeg selvfølgelig ikke kunne passe min træning på samme måde. 

De tilbyder mig også at de for eksempel gerne vil ned på kunstgræsbanen i Mejrup og træne med mig. De er rigtig fedt når vi kan have en fed træning sammen. 

Jeg kan overhoved ikke takke min familie nok. Jeg er meget taknemlig for alt det de gør! 

                   Årgang 2008

Jeg er født den 25 april 2008. Der er mange af os 08ér som har været med helt fra starten af. Mange af os startede som 3 årig og skabte allerede dengang et godt fælleskab.  

Vi havde nogle gode traditioner som gjorde at vi fik et godt sammenhold og fælleskab. Sammenholdet og fælleskabet viste også gode resultater på banen. Vi har altid været en god årgang og nogle som gerne ville blive bedre. Vi har vundet mange kampe, stævner og turneringer. 

Vi har også igennem tiden fået spillere udefra fordi vi var et godt hold. Men vigtigst af alt, vi havde det rigtig fedt sammen og syntes det var sjovt at spille fodbold. Det kan være fuldstændig ligegyldigt at vinde mange kampe og stævner osv. hvis man ikke har det sjovt. Det skal være sjovt og man skal have glæden ved at spille og være glad for at være sammen med ens holdkammerater.


               Ekstra træning

Jeg har igennem tidens løb også været til mange ekstra træninger. Jeg har i Mejrup allerede i en alder af 8/9 spillet med dem som var 2 år ældre. Det er jeg meget glad for at jeg har fået lov til, fordi det har gjord rigtig mange gode ting i min udvikling. 

I Mejrup har jeg også gået til noget andet ekstra træning sammen en anden rigtig dygtig træner som hedder Frank. Der havde jeg også mange rigtig gode træninger. 

Uden for Mejrup´s grænser har jeg også været til meget andet træning. Jeg startede i en alder af 6 år ved en træner som hedder Jan. Der var rigtig god træning ved ham og mange gode, forskellige øvelser. Han anbefalede mig så en anden dygtig træner som hedder Peter. Han er skudtræner i FC Midtjylland. Han er også en træner jeg er rigtig glad for at ha haft. Han kørte et mega fedt koncept og han gør det stadig den dag i dag. 

Jeg har det i hele taget, taget imod alt den træning jeg kunne få. 

                 Prioriteringer

Hvis du har nogle mål du gerne vil nå, skal man også nogle gange prioritere sin tid. For eksempel hvis man skal til et klasse arrangement klokken 10 og en træning starter klokken 10. Så hvis man gerne vil nå sit mål må man prioritere at komme til træning. 

Jeg har mange gange i mit liv skulle prioritere hvad jeg gerne ville. Jeg har prøvet mange gange hvor jeg kommer 1 time senere til noget, fordi jeg har været til træning eller kamp. 

Det skal selvfølgelig også være en balance så man ikke kommer 3 timer for sent til ens forældres bryllup, men når man har et mål, må man også gå efter det. 

Jeg plejer at sige til mig selv hvis jeg ikke kommer til et arrangement, at jeg er kommet til min træning/kamp i stedet for at sige at jeg ikke er kommet til arrangementet. 

                          Søvn

Søvn er også en del af en god præstation. Jeg tænker selv meget over min egen søvn og det har jeg gjord i rigtig lang tid. Jeg lærte det allerede i en alder af cirka 8 år. 

Jeg har altid godt ville sove rigtig og meget så jeg ved at jeg kan præstere bedst. Jeg har for eksempel hvis vi har haft besøg, gået tidligere i seng fordi jeg skulle spille kamp dagen efter.

Jeg plejer at sige jeg minimum vil have 9 til 10 timers søvn. For jeg ikke det kan jeg godt blive lidt irriteret over det, når jeg ved at jeg plejer at skal have mere søvn.  

                     Hvil i dig selv

Det er vigtigt at kunne hvile i sig selv og sige til sig selv at man spiller og træner nok, hvis det er tilfældet. Man skal ikke presse sig til at selvtræne hver dag hvis man ikke har alle kræfter til det og lysten til det, hvis man er lidt træt. 

Jeg har selv haft problemer med at hvile i mig selv og sige at man SKAL ud at selvtræne selvom man har brug for en fridag. Jeg har haft mange hårde perioder, hvor det har været tilfældet. Det var som om at jeg havde en abe på min skulder som hele tiden sagde at jeg ikke trænede nok, selvom jeg trænede/træner meget. 

Jeg er blevet meget bedre til det i dag og det er jeg rigtig glad for. Nu er jeg meget bedre til at finde en balance. Man skal selvfølgelig træne alt hvad man vil hvis man har overskud til det, men man skal også passe på. 

      FCM fodboldskole/topcenter

De fleste af dem udtagelser jeg har været til, har været i forhold til at kunne komme med på FCM fodboldskole/Topcenter. Den første udtagelse jeg var til, var i u10 da jeg var 9 år. Der var ikke så mange med til udtagelsen, så alle blev udtaget. 

Jeg har altid syntes at det var fedt at komme til en topcenter/FCM træning. Man spiller med en masse andre som der også er blevet udtaget fordi de også er rigtig dygtige. Det var fedt at kunne spille med de bedste i ens område. 

Jeg har også været til nogle fede turer med topcentret. Vi har været i Brøndby og spille nogle fede kampe mod FCK, Brøndby, AGF og OB. Jeg har også været til nogle træningskampe i København. Jeg har i det hele taget været på nogle fede turer. 

                  Udviklingsmål 

Jeg har lært rigtig meget af at sætte mine egne udviklingsmål til den næste tid. En rigtig god måde du kan finde dine egne udviklingsmål kan være hvis dit hold optager jeres kamp. Så kan du se den igennem og finde nogle ting du gerne vil blive bedre til. 

Man kan også godt gøre det uden at se ens kamp, hvis man ikke har den mulighed. Så kan du i stedet efter en træning/kamp opsummere hvad der var svært i kampen og dermed hvilke ting man gerne vil blive bedre til. 

Når du har fundet nogle udviklingsmål, er det vigtigt, at du fokusere meget på hvordan man kan træne det også fordybe dig i øvelsen. På den måde opnår du mest læring ud af en træning.  

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang